Det der gavner dig, gavner dit barn!

Når du har det godt, har din baby det godt

Du er gravid og din krop er på overarbejde. Din krop er heldigvis lavet til lige præcis det, du er i gang med. Nemlig at skabe liv. Der vokser en lille baby i din mave, som allerede nu er dybt afhængig af dig. Når du har det godt, har din baby det godt. Du må godt gøre lidt ekstra for dig selv. Du har sikkert helt styr på barnevogn, bleer og babytøj, men hvad med dig selv? Nu er det tid til at have lidt fokus på dig selv. Du er ved at blive nogens mor.

Graviditetsmassage er massage med fokus på de dele af kroppen, som er ekstra belastet under en graviditet. Du vil opleve ro, berøring og fokus og vil føle en forbundethed med dit ufødte barn.

Hvad kan graviditetsmassage gavne?

Hvis du vælger gravidmassage, vælger du en blid behandling, som fremmer velvære og skaber forbindelse mellem krop og sind. Gravidmassage kan derudover også hjælpe på de fysiske udfordringer, som din krop kan opleve under en graviditet.

  • Søvnproblemer

Mange gravide oplever (specielt i sidste trimester) søvnproblemer. Det kan både skyldes tanker om alt det, der venter og kroppens forandringer og tyngden fra barnet, som på dette tidspunkt har vokset sig stort og tungt.

  • Ømme ben og fødder

De fleste gravide kender til ømme ben og fødder. Den ekstra vægt, er med til at skabe ømhed og ben og fødder mangler lidt kærlig omsorg.

  • Smerter i lænden

Som gravid kommer man tit til at lave en skævvridning i lænden, for at kompensere for den ekstra vægt foran. Det kan give smerter, som kan dulmes med massage.

  • Spændinger i ryg og overkrop

Ligesom ben og fødder, er også ryggen udsat for en ekstra belastning, som kræver en ekstra omsorg.

  • Uro og ængstelighed

Ligesom kroppen gennemgår en masse store forandringer, gør sind og følelser et også. Usikkerhed omkring den nye rolle, babyen og livet der venter efter graviditeten, kan være med til at skabe tankemylder.

Fokus på dig

Hvis det var din lille baby, der havde brug for lidt ekstra omsorg og en massage, ville du sikkert ikke tøve et øjeblik med at bestille en tid og lindre smerte eller overbelastning. Når din lille baby græder, trøster du den med kærtegn og kærlige ord. 

Sådan er det med gravidmassage – men her er der primært fokus på dig. Når du har ondt, kan det lindre. Når du er anspændt, kan det løsne dig op. Når du er urolig, kan det hjælpe dig med at finde ro.

Til gavn for dig og for dit barn.